Handelsbetingelser

Handelsbetingelser og Vilkår

§ 1. Ankomst

For at sikre en behagelig oplevelse i vores klinik, bedes klienter møde alene. Eventuelle ledsagere er velkomne til at vente i vores loungeområde, medmindre andet er aftalt på forhånd.

§ 2. Punktlighed

Klienter bedes ankomme til den aftalte tid eller højst 5 minutter før. Der kan forekomme kort ventetid på travle dage.

§ 3. Aftaler og Påmindelser

Påmindelser sendes som en ekstra service og udgør ikke en juridisk forpligtelse.

Manglende modtagelse af en påmindelse fritager ikke klienten for ansvar. Det er klientens eget ansvar at møde rettidigt og overholde den aftalte tid.

§ 4. Betaling

Betaling kan ske via Mastercard, Visa, MobilePay eller kontant umiddelbart efter behandlingens afslutning.

Andre betalingsformer accepteres kun efter forudgående aftale. Manglende betaling kan medføre renter og gebyrer i henhold til Renteloven §§ 3 og 9 a samt inddrivelse via ekstern inkassopartner.

§ 5. Forsinkelse, Udeblivelse og Afbud

5.1 Bindende booking

Alle bookede tider hos Nordic Beauty Solutions ApS er bindende. Ved booking reserveres behandlertid, personale, lokale, materialer og kapacitet specifikt til klienten.

Klienten er selv ansvarlig for at møde rettidigt til den aftalte tid samt for rettidigt og korrekt at aflyse eller ændre sin booking i overensstemmelse med disse vilkår.

Bindingsvirkningen, herunder gebyrerne i §§ 5.2–5.3, forudsætter, at klienten ved booking aktivt har accepteret disse vilkår i bookingsystemet.

5.2 Forsinkelse og udeblivelse — udeblivelse uden afbud

Ved forsinkelse på mere end 15 minutter anses aftalen som misligholdt og sidestilles med udeblivelse. Nordic Beauty Solutions ApS er i sådanne tilfælde ikke forpligtet til at gennemføre behandlingen.

Ved udeblivelse uden forudgående afbud, eller forsinkelse der sidestilles med udeblivelse, opkræves et udeblivelsesgebyr svarende til 100 % af den fulde pris for den bookede behandling — uanset årsag. Gebyret fastsættes til 100 %, fordi en udeblivelse uden noget forudgående varsel overhovedet ikke giver Nordic Beauty Solutions ApS nogen mulighed for at forsøge at disponere over den reserverede tid på anden vis, hvorfor den forventede indtjening for behandlingstiden går tabt i sin helhed. Det er Nordic Beauty Solutions ApS’ erfaring, at en udeblevet tid kun undtagelsesvist kan genbesættes inden for den korte frist, der reelt er til rådighed.

Gebyret opkræves via faktura. Ved fakturering som følge af for sent afbud, udeblivelse eller forsinkelse, der sidestilles med udeblivelse, tillægges et administrationsgebyr på 20 kr. pr. faktura, jf. § 6.

Ved udeblivelse fra konsultation, herunder onlinekonsultation, opkræves et udeblivelsesgebyr på 625 kr. Beløbet opkræves via faktura og tillægges et administrationsgebyr på 20 kr. pr. faktura.

5.3 Aflysning og ændring af behandlingstid — afbud inden for 24 timer

Ønsker klienten at aflyse eller ændre en behandlingstid, skal dette ske senest 24 timer før det aftalte behandlingstidspunkt.

Ved beregning af afbudsfristen medregnes alene hverdage. Lørdage, søndage og helligdage medregnes ikke i 24-timersfristen. Er behandlingen booket til en mandag, skal aflysning eller ændring derfor ske senest den foregående fredag inden det aftalte behandlingstidspunkt.

Ved aflysning eller ændring, der meddeles efter den angivne frist — det vil sige inden for 24 timer før det aftalte behandlingstidspunkt — opkræves et afbudsgebyr svarende til 50 % af den fulde pris for den bookede behandling, dog ikke mindre end 625 kr. og aldrig mere end behandlingens fulde pris — uanset årsag. Det reducerede gebyr i forhold til udeblivelse afspejler, at et afbud, om end for sent, giver Nordic Beauty Solutions ApS en vis — om end begrænset — mulighed for at forsøge at disponere over den frigjorte tid. Minimumsbeløbet på 625 kr. afspejler de faste omkostninger ved den reserverede behandlingstid, herunder forberedt personale, materialer og reserveret lokale, uanset behandlingens pris.

Gebyret opkræves via faktura. Ved fakturering som følge af for sent afbud, for sen ændring, manglende gyldig aflysning, udeblivelse eller forsinkelse, der sidestilles med udeblivelse, tillægges et administrationsgebyr på 20 kr. pr. faktura, jf. § 6.

Den trindelte gebyrmodel — 100 % ved udeblivelse uden afbud og 50 % (minimum 625 kr.) ved afbud inden for 24 timer — er fastsat under hensyntagen til Aftalelovens § 36 om urimelige aftalevilkår og afspejler den faktiske forskel i Nordic Beauty Solutions ApS’ tab i de to situationer.

Nordic Beauty Solutions ApS kan, men er ikke forpligtet til, efter en konkret vurdering at nedsætte et opkrævet gebyr efter § 5.2 eller denne § 5.3 skønsmæssigt, hvis den pågældende tid undtagelsesvist lykkes genbesat med en anden klient. Klienten har ikke noget retskrav på en sådan nedsættelse.

5.4 Kursusafbud

Ved kurser gælder følgende:

  • Ved aflysning senest 14 dage før kursusstart refunderes 50 % af kursusprisen.
  • Ved aflysning senere end 7 dage før kursusstart opkræves 100 % af kursusprisen.

Eventuelle skyldige beløb opkræves via faktura. Ved fakturering tillægges et administrationsgebyr på 20 kr. pr. faktura.

5.5 Afbudsform

Afbud og ændringer skal ske via selvbetjening i bookingsystemet.

Afbud eller ændringer afgivet via andre kanaler, herunder sociale medier, SMS, e-mail eller telefon, anses ikke som gyldige.

Klienten bærer risikoen for, at afbud eller ændringer foretages rettidigt og korrekt via selvbetjening i bookingsystemet.

§ 5 a. Weekend-, helligdags- og udvidet åbningstid – depositum

1. Depositummets størrelse

Depositummet udgør 500 kr. og modregnes i behandlingens samlede pris ved udførsel.

2. Betaling og bekræftelse

Depositummet skal indbetales enten via MobilePay til 31885 eller straksoverførsel. Ved MobilePay vælges menupunktet “Depositum”, hvorefter “Depositum 500 kr.” vælges.

Alternativt kan depositummet indbetales som straksoverførsel til følgende konto:

  • Reg. nr.: 2277
  • Kontonr.: 9037645963
  • Bank: Nordea

Ved betaling via straksoverførsel skal klientens fulde navn tydeligt angives i feltet Meddelelse/Reference.

Booking anses først for endeligt bekræftet, når depositummet er registreret betalt. Indtil betaling har fundet sted, er tidspunktet ikke reserveret, og aftalen anses ikke for indgået.

3. Depositummets karakter og manglende refusion

Da klinikken som udgangspunkt holder lukket i weekender og på helligdage, samt uden for normal åbningstid (før kl. 10 og efter kl. 16.00), og behandlinger kun udføres efter særskilt aftale, anses depositummet som betaling for den reserverede tid, ressourcer og personale, som virksomheden stiller til rådighed.

Depositummet refunderes ikke, uanset årsagen til, at behandlingen ikke gennemføres, herunder — men ikke begrænset til:

  • aflysning, forsinkelse eller udeblivelse fra kundens side,
  • sygdom, transportmæssige forhold eller andre personlige årsager hos kunden,
  • forhold uden for virksomhedens kontrol (herunder tekniske problemer, sygdom eller force majeure), eller
  • tilfælde, hvor kunden møder op, men behandlingen ikke kan udføres af faglige, helbredsmæssige eller sikkerhedsmæssige årsager, herunder kontraindikationer, medicinindtag, infektioner, hudreaktioner, nylige behandlinger, graviditet, nervøsitet, forhøjet stressniveau, utilpashed, manglende mulighed for blodudtagning eller manglende samtykke.

Depositummet dækker den reserverede tid og klinikkens forberedelse og er ikke omfattet af fortrydelsesretten, jf. Forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 12, jf. § 8.

4. Manglende fremmøde, forsinkelse og aflysning

Ved manglende fremmøde, forsinkelse eller aflysning gælder bestemmelserne i §§ 5–5.5. I sådanne tilfælde fremsendes faktura på det resterende beløb for den bestilte behandling, uanset årsag.

5. Gyldighed

Betalt depositum er knyttet til den konkrete aftale og kan hverken overføres til andre tidspunkter, behandlinger eller personer.

§ 6. Fakturering og administrationsgebyr

Gebyrer ved udeblivelse, forsinkelse, for sent afbud, for sen ændring, kursusafbud eller manglende gyldig aflysning opkræves via faktura.

Ved fakturering i henhold til disse vilkår tillægges et administrationsgebyr på 20 kr. pr. faktura.

Administrationsgebyret udgør betaling for Nordic Beauty Solutions ApS’ administrative omkostninger ved manuel fakturering, registrering, betalingshåndtering, bogføring og intern opfølgning.

Administrationsgebyret er særskilt oplyst i disse vilkår og accepteres af klienten ved booking.

Administrationsgebyret er ikke et rykkergebyr og træder ikke i stedet for Nordic Beauty Solutions ApS’ ret til at opkræve morarenter, rykkergebyrer, inkassoomkostninger eller andre lovlige inddrivelsesomkostninger ved manglende betaling.

Vilkårene i §§ 5–6 gælder ens for alle klienter uanset klientens personlige årsag til udeblivelse, forsinkelse, for sent afbud, for sen ændring eller manglende gyldig aflysning, herunder sygdom eller andre personlige forhold.

Denne § 6 finder anvendelse med forbehold for en eventuel fortrydelsesret efter § 8. I det omfang en klient gyldigt gør en fortrydelsesret gældende efter § 8, opkræves intet gebyr efter §§ 5.2–5.4 eller dette § 6 for den pågældende booking; i stedet gælder reglerne i § 8.2 om eventuel forholdsmæssig betaling for allerede udført behandling.

§ 7. Morarente og Inddrivelse

Ved manglende betaling opkræves morarente i henhold til Renteloven § 3:

  • Ved aftalt forfaldsdato: rente fra dagen efter forfald, jf. Renteloven § 3, stk. 1.
  • Uden forudgående aftale: rente tidligst 30 dage efter betalingsanmodning, jf. § 3, stk. 2.
  • Renten fastsættes til Nationalbankens udlånsrente pr. 1. januar eller 1. juli + 8 procentpoint p.a.

Der kan desuden opkræves:

  • Rykkergebyr: op til 3 á 100 kr. med 10 dages mellemrum.
  • Inkassogebyr: 100 kr. ved overdragelse til inkasso.
  • Kompensationsbeløb ved erhvervsforhold, jf. § 9 a, stk. 3.

Sagen kan overgives til ekstern inkassopartner ved fortsat manglende betaling.

§ 8. Fortrydelsesret og Annullering

8.1 Aftaler indgået ved personligt fremmøde i klinikken eller booking via vores online bookingsystem

Behandlinger, produkter og forløb, som klienten bestiller, køber eller booker via vores online bookingsystem — er bindende fra aftalens indgåelse.

8.2 Tilgodehavende ved forudbetalte forløb

Ved forudbetalte forløb tilbyder vi som service, at beløbet kan stå som tilgodehavende i op til 3 måneder. Tilgodehavendet kan anvendes til andre ydelser inden for perioden, hvorefter det bortfalder uden varsel.

§ 9. Helbred og Oplysningspligt

Klienten forpligter sig til at oplyse om helbredsmæssige forhold, medicin, graviditet, hudsygdomme eller lignende, som kan have betydning for behandlingen.

Nordic Beauty Solutions fraskriver sig ansvar for bivirkninger eller skader, der skyldes manglende eller urigtige oplysninger fra klientens side.

§ 10. Aldersgrænse og Samtykke

Der udføres som udgangspunkt ikke kosmetiske behandlinger på personer under 18 år uden skriftligt forældresamtykke, jf. Bekendtgørelse om kosmetisk behandling § 9, stk. 1.

§ 10 a. Kontrol efter Botox-behandling

Kontrol efter Botox-behandling er en supplerende service, som Nordic Beauty Solutions kan tilbyde i forlængelse af en tidligere udført Botox-behandling. Kontrollen er ikke en obligatorisk del af behandlingen og udgør ikke en garanti for yderligere behandling eller et bestemt kosmetisk resultat.

Kontrol gælder udelukkende de områder, der oprindeligt blev behandlet ved den pågældende Botox-behandling.

Vurdering og eventuel supplerende behandling kan tidligst ske fra dag 14 efter behandlingen og skal finde sted senest dag 21 efter behandlingen. Henvendelser, booking eller fremmøde efter dag 21 betragtes ikke som kontrol, men som en ny behandling, der afregnes efter Nordic Beauty Solutions’ til enhver tid gældende priser.

Behovet for kontrol og eventuel supplerende behandling vurderes altid af Nordic Beauty Solutions’ faguddannede behandlere på baggrund af en konkret sundhedsfaglig og klinisk vurdering.

Hvis behandleren vurderer, at yderligere units er nødvendige for at opnå et fagligt korrekt resultat inden for de oprindeligt behandlede områder, er disse units inkluderet i den oprindelige behandlingspris.

Hvis behandleren vurderer, at behandlingen er udført med et fagligt korrekt antal units, men klienten ønsker yderligere effekt, justering eller forstærkning, afregnes eventuelle ekstra units med 50 kr. pr. unit, uanset klientens egen vurdering, ønske eller forventning til resultatet.

Den endelige beslutning om, hvorvidt der skal udføres supplerende behandling, hvor mange units der eventuelt skal anvendes, og om disse er inkluderet eller skal afregnes særskilt, træffes altid af Nordic Beauty Solutions på baggrund af en klinisk vurdering.

Nordic Beauty Solutions forbeholder sig retten til at afvise supplerende behandling, hvis det ud fra en faglig, helbredsmæssig eller sikkerhedsmæssig vurdering ikke anses for forsvarligt.

§ 11. Fotodokumentation og Markedsføring

I forbindelse med din behandling kan vi tage billeder eller optage video, primært med det formål at dokumentere behandlingsforløb og evaluere resultater. Dette materiale indgår som en del af din journal og behandles som personoplysninger i henhold til databeskyttelseslovgivningen.

Anvendelse af billeder eller videoer til markedsføringsformål (fx sociale medier, hjemmeside, nyhedsbreve) sker udelukkende med dit udtrykkelige og særskilte samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a, samt markedsføringsloven.

§ 11 a. Tv-overvågning med video- og lydoptagelse

Klienten gøres hermed udtrykkeligt og forudgående bekendt med, at Nordic Beauty Solutions foretager tv-overvågning med video- og lydoptagelse i klinikkens lokaler, herunder i behandlingslokaler samt i reception og loungeområde, i overensstemmelse med lov om tv-overvågning, databeskyttelsesforordningen (GDPR) samt databeskyttelsesloven.

Overvågningen sker på baggrund af virksomhedens legitime interesser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, og har følgende saglige og nødvendige formål:

  • at beskytte virksomhedens ejendom, værdier og drift,
  • at sikre klienters og medarbejderes tryghed og sikkerhed,
  • at forebygge, dokumentere og opklare tyveri, misbrug, trusler eller andre strafbare eller retsstridige forhold,
  • for så vidt angår lydoptagelse: at sikre korrekt dokumentation af det, der konkret bliver oplyst og aftalt mellem klient og klinik — herunder i forbindelse med konsultation, behandling, booking, betaling og øvrig kommunikation i klinikken — til brug for senere dokumentation i tilfælde af klager, tvister eller retlige uoverensstemmelser.

Tv- og lydovervågning foretages i klinikkens behandlingslokaler samt i reception og loungeområde. Overvågning foretages ikke i toiletter, behandlerrum 2 eller andre områder, hvor overvågning er ulovlig eller i strid med proportionalitetsprincippet.

Loungeområdet kan benyttes af ledsagere, der ikke selv er klienter hos Nordic Beauty Solutions, jf. § 1. Også disse personer er omfattet af tv- og lydovervågningen, når de opholder sig i loungeområdet, og gøres bekendt hermed ved tydelig skiltning ved indgangen til området, før de tager ophold der.

Reception- og loungeområdet er indrettet som ét åbent rum, hvorfor lydoptagelsen i dette område ikke teknisk kan begrænses til alene at omfatte samtaler ved skranken. Som en yderligere sikkerhedsforanstaltning gennemgås eller aflyttes lydoptagelser fra reception og loungeområde alene, når det er nødvendigt i forbindelse med en konkret tvist om betaling eller en aftalt behandlingspakke, en klage eller en anden sag omfattet af formålet i denne § 11 a. Optagelserne overvåges eller gennemgås ikke rutinemæssigt eller til andre formål.

Der er opsat tydelig skiltning om tv- og lydovervågning synligt ved klinikkens indgang samt i de lokaler, hvor overvågningen finder sted.

Optagelser opbevares i op til 30 dage, hvorefter de automatisk slettes, medmindre optagelserne konkret er nødvendige som dokumentation i forbindelse med en verserende sag, klage, tvist, politianmeldelse eller myndighedsanmodning. I sådanne tilfælde opbevares materialet alene så længe, det er sagligt og lovligt nødvendigt.

Adgang til video- og lydoptagelser er strengt begrænset til virksomhedens ledelse og eventuelle betroede databehandlere og behandles fortroligt i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesretlige regler.

Ved booking og ved fremmøde i klinikken accepterer klienten, at der foretages tv-overvågning, herunder lydoptagelse i de ovenfor angivne områder, som led i Nordic Beauty Solutions’ lovlige sikkerheds- og dokumentationsforanstaltninger.

§ 12. Behandlede Personoplysninger

Vi behandler følgende personoplysninger:

  • Navn, CPR-nr., e-mail, telefonnummer
  • Journalnotater om behandlingsforløb
  • Billeder/video i behandlingsmæssig sammenhæng

Databehandlingen sker på baggrund af:

  • GDPR art. 6, stk. 1, litra a (samtykke)
  • GDPR art. 9, stk. 2, litra a (helbredsoplysninger)

Behandling af CPR-numre sker efter Databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 2, da det er nødvendigt for entydig identifikation i forbindelse med journalføring og sundhedsfaglige forpligtelser.

Oplysninger og journaldata opbevares mindst i 5 år, jf. bekendtgørelsen om kosmetisk behandling § 20.

§ 13. Opbevaringsperiode

Personoplysninger og journaldata opbevares så længe det er nødvendigt af hensyn til formålet, dog mindst i 5 år efter sidste behandling i overensstemmelse med bekendtgørelsen om kosmetisk behandling § 20.

§ 14. Databehandleraftale

Vi anvender Gecko som bookingsystem og har indgået databehandleraftale, jf. GDPR art. 28.

§ 15. Dine Rettigheder

Du har ret til:

  • At trække samtykke tilbage
  • At anmode om indsigt, berigtigelse, begrænsning og sletning, hvor dette er muligt efter lovgivningen

Kontakt os på nedenstående oplysninger for at gøre dine rettigheder gældende.

§ 16. Kontakt og Identitet

Nordic Beauty Solutions ApS
CVR-nr.: 44287587
Adresse: Parkstrøget 7, 2630 Taastrup
E-mail: info@nordicbeautysolutions.dk

Nordic Beauty Solutions er dataansvarlig i henhold til GDPR.

§ 17. Ansvarsbegrænsning

Behandling udføres efter gældende faglige standarder. Resultat kan dog variere individuelt, og Nordic Beauty Solutions kan ikke garantere et bestemt behandlingsresultat.

Nordic Beauty Solutions hæfter ikke for indirekte tab, følgeskader eller tabt arbejdsfortjeneste, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.

§ 18. Force majeure

Nordic Beauty Solutions er ikke ansvarlig for manglende eller forsinket levering af behandling som følge af forhold uden for vores kontrol, herunder sygdom, strømafbrydelse, myndighedspåbud eller force majeure-lignende hændelser.

§ 19. Kampagnepriser og Forløb

Ved køb af behandlinger eller forløb til kampagnepris gælder følgende særlige vilkår:

19.1

Kampagnepriser er tidsbegrænsede tilbud, der kun gælder i den angivne kampagneperiode, medmindre andet udtrykkeligt og skriftligt fremgår af tilbuddet.

19.2

Forløb med kampagnepris gælder kun, hvis dette udtrykkeligt er oplyst skriftligt af Nordic Beauty Solutions. Der kan således ikke forventes, at kampagnepriser automatisk gælder for alle behandlinger eller forløb. Hvor et kampagneforløb er oplyst, kan kampagneprisen opretholdes for op til maksimalt 12 behandlinger, hvorefter efterfølgende behandlinger afregnes til den til enhver tid gældende ordinære pris.

19.3

Det er klientens eget ansvar at overholde det aftalte behandlingsinterval. Forløbet skal gennemføres således, at der ikke går mere end 6 uger mellem de enkelte behandlinger. Hvis der — uanset årsag — går mere end 6 uger mellem to behandlinger, bortfalder retten til kampagneprisen for de resterende behandlinger, som herefter faktureres til ordinær pris.

19.4

Kampagnepriser kan ikke kombineres med andre rabatter, gavekort, tilgodehavender eller særtilbud.

19.5

Nordic Beauty Solutions forbeholder sig retten til at ændre, begrænse eller afslutte kampagner uden varsel, dog uden at ændre vilkårene for allerede indgåede aftaler, der opfylder ovenstående betingelser.

§ 20. Forbehold for pris- og tastefejl

Alle priser, oplysninger og beskrivelser i vores materiale, på hjemmeside, i bookingsystemet, sociale medier, markedsføring samt øvrige kanaler angives med forbehold for tryk-, skrive- og tastefejl.

Dette forbehold gælder ligeledes for kampagnepriser, rabatter og forløb, herunder eventuelle kampagneforløb, der er oplyst skriftligt eller elektronisk.

Nordic Beauty Solutions ApS er således ikke bundet af åbenbare fejl, jf. Aftalelovens principper om ugyldighed ved fejltagelser (§§ 32 og 36).

Virksomheden forbeholder sig ret til at annullere aftaler eller korrigere priser, der er indgået på baggrund af sådanne fejl, inden endelig aftale anses for bindende.

§ 21. Adfærd og Sikkerhed

Klienter forventes at udvise respektfuld adfærd. Vi forbeholder os retten til at afvise eller afbryde behandling ved truende, krænkende eller chikanerende opførsel.

Overtrædelser kan politianmeldes, jf. Straffeloven §§ 119–121.

§ 22. Reklamation og Klage

Eventuelle reklamationer eller klager skal fremsættes skriftligt senest 7 dage efter behandlingen til info@nordicbeautysolutions.dk.

En reklamation eller klage giver ikke i sig selv ret til kontrol, supplerende behandling, tilbagebetaling eller gratis ekstra units.

For Botox-behandlinger gælder de særlige frister og betingelser i § 10 a. Eventuel kontrol eller supplerende behandling vurderes altid af Nordic Beauty Solutions’ faguddannede behandlere på baggrund af en klinisk og sundhedsfaglig vurdering.

§ 23. Tvister og værneting

Disse vilkår er underlagt dansk ret. Tvister søges løst i mindelighed, men kan i sidste ende indbringes for de danske domstole med klientens bopæl som værneting i forbrugersager eller selskabets hjemting i erhvervsforhold.

§ 24. Lovgrundlag

Disse vilkår fortolkes i overensstemmelse med følgende love og bekendtgørelser:

  • Aftaleloven
  • Forbrugeraftaleloven
  • Renteloven
  • Markedsføringsloven
  • Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og Databeskyttelsesloven
  • Bekendtgørelse om kosmetisk behandling

§ 25. Accept af Vilkår og Samtykke

Ved booking via vores system accepterer du disse vilkår og giver samtykke til behandling af dine personoplysninger som beskrevet.